Hvad er reformer pilates?
Pilates er coretræning. Det vil sige træning af mave, ryg og bækkenbund. Reformer pilates er ekstra effektivt core træning, idet dit underlag (vognen som du ligger på) er ustabil. Det betyder, at du skal arbejde hårdere for at stabilisere kropskernen, end hvis du lå på en måtte på gulvet. Stropperne på reformeren bidrager yderligere til denne gavnlige effekt.
Hvorfor skal du gå til reformer pilates?
- Du får mere ud af færre gentagelser, fordi træningen er så effektiv, og stiller større krav til din core-muskulatur end gulvøvelser. På mindre tid får du altså mere effekt.
- Du får en stærkere og flottere holdning, som gør hverdagen lettere og kropskernen mere modstandsdygtig mod skader og smerter.
- Du får mere kropsbevidsthed, da alle øvelser koordineres sammen med din vejrtrækning.
- Du bliver mere smidig, mere stabil omkring kropskernen og stærkere generelt.
- Du bliver en del af et unikt træningsfællesskab, i hyggelige rammer, og på små hold med kun plads til 8 deltagere.
- Du kan træne trods eventuelle skader, fordi du kan ligge ned og udføre mange øvelser. Øvelserne er dermed ikke vægtbærende på samme måde, som ved almindelige gulvøvelser.